Line Renée Jensen mod nye højder
Af: Annette N. Jensen
Tirsdag aften deltog Line Renée Jensen ved et ABC stævne i Århus i sin nye disciplin stangspring. Og endnu en gang blev det til en ny personlig rekordforbedring – denne gang med hele 27 cm fra 3.10m til 3.37 m.
Resultatet er samtidig 2 cm bedre Team Danmarks Talentudviklingskrav, så et mål er nået for Line.
I gang med sin første sæson inden for atletikken, satte hun allerede ved sit første stævne sidste år det mål, at hun vil klare Talentkravet – men umiddelbart var det ikke stangspring hun satsede på – men hækkeløb. I denne øvelse er hun 1/100 fra kravet.
Line har gjort en lynkarriere inden for stang. Har gennem de seneste par måneder sammen med klubkammeraten Lasse Aackmann trænet en gang om ugen hos den tidligere landstræner Ole Kvist i Århus. Det bliver spændende at følge den fremtidige udvikling. Den p.t bedste danske kvindelige stangspringer – også med en fortid i idrætsgymnastikkens verden – Caroline Bonde Holm, Sparta har en personlig bedstenotering på 4,20 m – så der er et stykke vej endnu. Men forudsætningerne for at komme til at springe højt er til stede
24.06.2009