Udskriv siden

Vibeke Houlborg vinder DM bronze på halvmarathon

Af: Annette N. Jensen

Søndag blev de danske mesterskaber afviklet på halvmaraton – i forbindelse med B.T. Halvmarathon, der de seneste år har stoppet for tilmeldingerne ved 8.000 deltagere og dermed er et af de største af slagsen herhjemme.

I kvindeklassen stillede Vibeke Houlborg til start og hun kvitterede med en flot indsats og sikrede sig sin første individuelle medalje ved et dansk seniormesterskab, da hun med tiden 1.20.42 besatte bronzepladsen i løbet. En forbedring af hendes personlige rekord med godt et minut. Der var afbud fra de seneste tre års mestre hos kvinderne, Maria Sig Møller (AGF) og derfor var der lagt op til et åbent opgør. Signe Gasbjerg (Sparta) tog teten fra start, og havde ved 10 km opbygget et forspring på syv sekunder ned til Anne-Sofie Pade Hansen fra samme klub. På den sidste halvdel af løbet arbejdede Pade Hansen sig imidlertid op til den førende, og på den sidste kilometer kunne den 36-årige løber så trække fra og vinde sin første DM-titel med en sejrsmargin på tolv sekunder.

18 årige Claus Bukhave deltog i herreklassen og løb sig ind på 27. pladsen med ny personlig rekord 1.13.16 min for de godt 21 km. Det rakte desuden til en 2. plads i aldersgruppen indtil 19 år.

Øvrige deltagere i BT halvmaraton var Skive AMs formand Thor Knudsen, der løb i tiden 1.46.27, Poul-Erik Christensen i tiden 1.46.44 min og endelig Inga Christensen i tiden 1.47.23 min.

Resultater:

Kvinder
1.Anne-Sofie Pade Hansen, Sparta 1:18,21 timer
2.Signe Gasbjerg 1:18,33 timer PR
3.Vibeke Houlbjerg 1:20,45 timer PR

25.04.2010