Det danske juniorlandshold fik kold oplevelse Island
Af: Annette Nørgård Jensen
– det var ISKOLDT!
I weekenden blev den nordiske juniorlandskamp afviklet i islandske Akyrayri, som ligger på nordsiden af Island. På forhånd var der reklameret med høje sommertemperaturer, men det var en anden virkelighed der mødet det danske landshold. Temperaturer på under 10 grader og med blæst vanskeliggjorde forholdene for de mange atleter.
En af de atleter som desværre fik en hård medfart i det kolde vejr var Skives Christian Nielsen, som igen var klar oven på den skade han pådrog sig til VM tidligere på sæsonen. På anden hæk gik det igen galt og Christian måtte udgå med en fiberskade, som sandsynligvis holder ham ude resten af sæsonen.
Det blev til en enkelt personlig rekord til Thijs Nijhuis på 3000 meter forhindring i tiden 9.41.65 min. Det rakte til en 4. plads.
Fjerdeplads blev det også til Line Renée Jensen i stangspring, hvor resultatet blev 3.58.
Søren Børsting fik noteret 49.90 m i hammerkast. Det rakte til en 6. plads.
Samme placering fik Nicolaj Nørgård Jensen på 400 m, hvor han med tiden 52.36 sek var et stykke fra sin personlige rekord.
Samme Nørgård var med på det danske 4 x 400 meter hold, hvor også lokale Martin Kristensen deltog. De øvrige to løbere på holdet var Nicolaj Hartling og Nick Jensen, begge SPARTA. Den samlede løbstid blev 3.19.31 – hvilket rakte til en 4. plads.
Trods de dårlige vejrforhold og en lang forsinkelse på vejen hjem, så har de unge skibonitter haft en oplevelsesrig tur. At være med på landsholdet giver de unge atleter en god erfaring, som de kan bygge videre på.
Nordic Under 20 Match & Championship 2010, Akureyri, Island den 28.-29.august 2010
Slutstilling
Drenge
1. Sverige 91 point
2. Norge 87 point
3. Finland 73 point
4. Danmark 44 point
5. Island 19 point
Piger
1. Finland 88 point
2. Norge 78 point
3. Sverige 71 point
4. Island 45 point
5. Danmark 35 point
Resultater 2. dag
31.08.2010