Udskriv siden

DM hold disciplingrupper

Af: Annette Nørgård Jensen

Skive AMs springere Danmarks bedste

I pinseferien har Dansk Atletik for første gang afviklet deres nye mesterskabskoncept, hvor man kårer holdmestre i de forskellige disciplingrupper, nemlig kast, spring, sprint og mellem/lang.  

Intentionen er at motivere/belønne de klubber, hvor man nødvendigvis ikke har bredde til at stille de store DT hold. Det kan være klubber, hvor der eksisterer eksempelvis et godt kastemiljø, men hvor det kniber med at udvikle springere.  

Skive AM er en af de klubber, som kan stille et bredt og velfunderet DT hold og blandt sidste år sikrede sig bronze ved det danske holdmesterskab.  

I klubben valgte vi at sige at vi ikke nødvendigvis ville gå ind og satse på alle disciplingrupper, da vi befinder os i en periode hvor der er mange konkurrencer og atleterne belastes maksimalt, men de atleter, som tænkte det ville være en god konkurrence kunne stille til start og få en god konkurrence.  

Og det benyttede springerne sig – og det må siges at være en god satsning, for ved afslutning af stævnet søndag, kunne de lade sig kåre som danske mestre for hold i spring.   Andreas Jeppesen stillede til start i længde og højde – og viste vejen med 2 sejre.

I højdespring blev det til den første passage over de 2 meter i år – med 2.01 og i længdespring viste han igen stor stabilitet med 2 spring over de 7 m – med 7.03 m som bedste spring.  

Lasse Aackmann gjorde sit til mesterskabet med at hjemtage sejren i stangspring med et spring på 4.30 m og det blev desuden til 5.46 m i den for ham lidt uvante disciplin længdespring.  

Rasmus Stouby sikrede en andenplads i trespring med 13.21 m og en 6. plads i højdespring med 1.86 – begge resultater få cm fra de personlige rekorder.  

Der blev givet placeringspoint og ved dagens afslutning havde Skive opnået 84 point mod Odenses 79 point. Sparta sluttede på en for dem lidt uvant bronzeplads med 56 point.  

Et flot resultat af Skive-drengene som hver især præsterede på deres bedste nvieau, så et fortjent mesterskab.   Søren Børsting stillede til start i diskoskast og satte personlig rekord med 2 kg diskosen. Rekorden lyder nu på 44.34 meter. Tom O Jensen kastede 40.93 meter.  

12.06.2011