Nytårsløb 2009
Du kan downloude billeder fra Nytårsløbet 2009 her http://picasaweb.google.com/atletikpix/NytarslBISkive27122009#
Nytårsløb 2009 blev afviklet søndag den 27/12 med 341 tilmeldte og 308 der gennemførte løbet. Der var glat pga 10 cm sne og en temperatur omkring 0 grader. Det var derfor en glat rute. Jeg har kun hørt om en som udgik fordi han faldt men falde var der nok en del der gjorde. Der blev dog løbet stærkt og Katrine Væsel satte som eneste banerekord. Det var 4 km som hun løb i tiden 15min og 42 sek. 36 sekunder hurtigere end sidste års vinder Randi Smith. Tidtagningen gik godt selv om en telefon faldt ud midt i løbet så vi måtte lukke en af 2 sluser kortvarigt. Der var 5 løbere med fejl ved registreing, men med hjælp fra vores backup blev det rettet og ved præmieoverrækkelsen var alt på plads. Dog var en løber kommet i mål efter 4 km og ikke 8 km og blev fejlagtigt udråbt som vinder, men forældrene reagerede med det samme så vi fik givet pokal til den rigtige vinder. I år havde Givskov Løb givet 2 lodtrækningspræmier til en værdi af 1000 kr hver. Man skulle være til stede for at få præmien og derfor skulle der opråbes 6 navne inden 2 vindere var fundet. Ærgeligt for dem der missede en præmie. Der var 28 hjælpere der sørgede for at alt gik op i en højrere enhed. En stor tak til dem. Tak til sponsor af lodtrækningspræmier (60 stk) og tak til DEIF A/S som løbssponsor.