Udskriv siden

Skovtroldeløb

SKOVTROLDELØBET 2012

Løbet afvikles lørdag den 9. juni 2012.

Tilmelding med udlevering af startnr er senest ½ time før start på Resenlundbakken ved start (Ikke i cafeteriet på stadion)

Du kan som noget nyt også tilmelde dig via www.skiveam-motion.dk under aktiviteter og tilmeld til løb.

Starten er mulig 2 gange. Enten kl. 10.00 eller 13.15 Resenlundbakken (maks. 4 omgange hvis start kl. 13.15).

Ruten er en 4,3 km rute rundt i Krabbesholm Skov. Den er kuperet så det er en udfordring for alle. Tag udfordringen op selv om du ikke har løbe 4,3 km før. Det er helt ok at gå noget af vejen. Alle er velkomne.

Tag familien med. Der er en stor resultat-tavle så der er noget at se på for tilskuere og der er musik og kaffe ved start/mål. Det er muligt at købe øl og vand.

Væske/Fortæring. Der er vand, frugt og energibar til alle løbere.

Pris. Løbet er for SAM klubmedlemme og er gratis.

Diplom/medaljer.  Der er diplom til alle som du kan få med hjem med det samme hvis du ikke kommer til Skovtroldefesten om aftenen på stadion. Her vil der være overrækkelse af diplom, medaljer og pokaler. Løber du efter medalje kan du få bronce ved at løbe 4 omgange. Sølv og guldmedalje er 7 / 10 omgange i skoven.

Pokal. Der er pokal til den herre og den dame der løber flest omgange. Desuden er der en vandrepokal(Den store Skovtroldepokal) til den der overalt nogensinde har løbet flest omgange. Lige nu Egon Skovtrold Laursen (17 omgange)

Handicaptid. Der er en maxtid som du skal holde dig under når du løber Skovtroldeløb. Tiderne er

for Kvinder :

11-14 år 33 min. – 15-18 år 28 min. – 19-30 år 27 min. – 31-39 år 28 min. – 40-49 år 32 min. – 50-54 år 33 min. – 55-59 år 34 min. – 60-64 år 35 min. – 65-69 år 36 min. – 70-75 år 38 min. – 76-79 år 39 min.

for mænd :

11-14 år 27 min. – 15-18 år 25 min. – 19-30 år 22 min. – 31-39 år 23 min. – 40-49 år 25 min. – 50-54 år 26 min. – 55-59 år 27 min. – 60-64 år 28 min. – 65-69 år 31 min. – 70-74 år 33 min. – 75-79 år 34 min.

Omgangene skal løbes på de for personen gældende (aldersklasse) omgangstider.

Omgangstiderne bliver sammenlagt, hvorved man i slutningen kan drage fordel, hvis man i starten af løbet har præsteret et par lidt hurtigere omgange.

Ruten er 4,350 km lang og går rundt i kanten af krabbesholm Skov.

Mvh Motionsudvalget